Business i Favrskov: Erhvervsvenlighed i top tredjedel, men færre registrerede virksomheder
September 2026 blev en måned, hvor Favrskov Kommunes erhvervsliv både fik en ny placering i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed og blev inddraget i kommunens arbejde med en ny klimaplan. Samtidig viste virksomhedsdata en nettofraflytning af registrerede virksomheder i måneden. Billedet var derfor sammensat: Kommunen fastholdt en placering blandt de bedste kommuner i erhvervsvenlighed, mens virksomhedernes vurderinger og udviklingen i virksomhedsbestanden pegede på områder, der fortsat krævede opmærksomhed.
Kort overblik
Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed placerede i september Favrskov Kommune som nummer 29 blandt 91 deltagende kommuner. Det var en forbedring fra plads 31 året før og betød, at Favrskov Kommune fortsat lå i den bedste tredjedel af kommunerne. Resultatet byggede blandt andet på virksomhedernes vurderinger af kommunens digitale erhvervsservice, den lokale planlægning og arbejdet med bæredygtige og grønne indkøb.
Målingen havde deltagelse af 71 virksomheder i Favrskov Kommune. Virksomhederne vurderede samtidig beskæftigelsesindsatsen og indsatsen for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere lavere end året før. Den samlede vurdering af kommunens overordnede erhvervsvenlighed blev opgjort til en placering som nummer 34, mod nummer 32 året før.
Virksomhedsregisterdata viste desuden, at 24 virksomheder blev registreret som tilflyttet Favrskov Kommune i september, mens 35 blev registreret som fraflyttet. Det gav en nettofraflytning på 11 virksomheder. Tallene omfattede registrerede ændringer i virksomhedsbestanden og kunne derfor ikke i sig selv bruges som mål for omsætning, beskæftigelse eller virksomhedernes økonomiske resultater.
På den politiske dagsorden stod også høringen om budgetforslaget for 2027-2030 og forslaget til Klimaplan 2027-2050. Kommunen inviterede borgere, foreninger og virksomheder til at bidrage med høringssvar. For lokale virksomheder handlede det blandt andet om, hvordan kommunens fremtidige prioriteringer kunne påvirke udbud, planlægning, mobilitet og arbejdet med grøn omstilling.
Favrskov fastholdt en stærk placering i erhvervsmålingen
Placeringen som nummer 29 i Dansk Industris måling var et centralt erhvervspolitisk resultat i september. Favrskov Kommune rykkede fem pladser frem sammenlignet med året før og fastholdt dermed sin position i den bedste tredjedel af de 91 kommuner, der indgik i undersøgelsen. Resultatet gav kommunen et dokumenteret udgangspunkt for at fremhæve den lokale erhvervsservice, men målingen viste samtidig, at udviklingen ikke var entydigt positiv på alle områder.
Virksomhederne pegede på konkrete forbedringer i de digitale erhvervsservices. Det havde betydning for virksomheder, der havde kontakt med kommunen om eksempelvis tilladelser, information eller dialog med den kommunale administration. Når erhvervsservice blev gjort mere digital og tilgængelig, kunne det mindske den administrative belastning for især små og mellemstore virksomheder, som ofte havde begrænsede ressourcer til myndighedskontakt.
Også hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning blev vurderet positivt. Planlægning havde direkte betydning for virksomhedernes muligheder for at etablere sig, udvide, transportere varer og rekruttere medarbejdere. I Favrskov Kommune, hvor erhvervsområder og virksomheder var fordelt på flere bysamfund, var sammenhængen mellem kommuneplanlægning, infrastruktur og lokal erhvervsservice særlig relevant for virksomhedernes daglige drift.
Kommunens prioritering af bæredygtige og grønne indkøb indgik også blandt de forhold, som virksomhederne kvitterede for. Det kunne give lokale leverandører adgang til offentlige opgaver, hvis de kunne dokumentere relevante løsninger og kravopfyldelse. Samtidig stillede grønne indkøb højere krav til dokumentation, materialer og processer, hvilket gjorde kommunens udbudspraksis vigtig for både etablerede virksomheder og mindre leverandører.
Arbejdsmarkedet blev fremhævet som et område med udfordringer
Selv om Favrskov Kommune havde en høj placering samlet set, viste målingen en svagere vurdering af kommunens beskæftigelsesindsats. Det var et vigtigt signal, fordi virksomhedernes adgang til arbejdskraft havde direkte betydning for mulighederne for at fastholde produktion, udvide aktiviteter og besætte stillinger. En lavere vurdering af beskæftigelsesindsatsen pegede på, at relationen mellem virksomheder, jobcenter og kandidater fortsat var et centralt erhvervspolitisk tema.
Virksomhederne vurderede også indsatsen for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere lavere end året før. Det havde betydning for virksomheder, der rekrutterede i et arbejdsmarked på tværs af kommune- og landegrænser. For lokale arbejdsgivere kunne adgang til internationale medarbejdere være knyttet til både rekruttering, modtagelse, sprog, boligforhold og medarbejdernes mulighed for at blive en del af lokalsamfundet.
DI fremhævede samtidig, at Favrskov Kommune havde gode strukturelle forudsætninger på arbejdsmarkedsområdet. Kommunen havde ifølge målingen et højt uddannelsesniveau og en stærk erhvervsfrekvens. De forhold gav et solidt grundlag for virksomhedernes rekruttering, men de fjernede ikke behovet for, at virksomheder og kommune arbejdede med at matche kompetencer, ledige hænder og internationale medarbejdere.
Den samlede vurdering af kommunens overordnede erhvervsvenlighed blev placeret som nummer 34, hvilket var en tilbagegang fra nummer 32 året før. Forskellen mellem den overordnede placering og placeringen som nummer 29 i målingens samlede rangordning viste, at resultaterne afhang af den konkrete opgørelsesmetode og de delområder, der blev lagt vægt på. For kommunen var det derfor ikke tilstrækkeligt alene at fastholde en høj rangering; de lavere vurderinger på arbejdsmarkedsområdet udgjorde et konkret forbedringspunkt.
Virksomhedsbestanden faldt netto i september
Registerdata for september viste 24 tilflyttede og 35 fraflyttede virksomheder i Favrskov Kommune. Nettoresultatet var dermed minus 11 virksomheder. Opgørelsen beskrev ændringer i virksomhedernes registrerede kommune og ikke nødvendigvis lukninger eller nyetableringer. En virksomhed kunne eksempelvis skifte registreret adresse uden at ændre aktiviteter eller antal ansatte.
Opgørelsen var derfor mest relevant som et øjebliksbillede af den formelle virksomhedsbestand. Den kunne ikke alene forklare, hvorfor virksomheder flyttede, eller om ændringerne havde betydning for lokale arbejdspladser. Der var heller ikke grundlag for at konkludere, at septembertallet afspejlede en generel udvikling i hele året. Til gengæld gav tallene et konkret pejlemærke for kommunens arbejde med at fastholde virksomheder og gøre lokale erhvervsområder attraktive.
Favrskov Kommune havde en erhvervsstruktur med virksomheder placeret i flere byer og lokalområder. Det gjorde adgang til erhvervsgrunde, planlægning, transportforbindelser og kommunal vejledning relevant for virksomheders beslutninger om placering. Kommunens erhvervsservice oplyste, at virksomheder kunne få kontakt til en erhvervssektion, og at kommunen arbejdede med at følge op på henvendelser om erhvervsarealer og etablering.
For små og mellemstore virksomheder havde den lokale erhvervsservice også betydning efter etableringen. Favrskov Erhverv administrerede en kommunal erhvervspulje, hvor lokale SMV’er og iværksættere kunne søge op til 5.000 kroner til kompetenceløft. Støtten kunne blandt andet bruges til økonomistyring, digital markedsføring, logistik, salg og ledelse. Ordningen gav virksomheder adgang til et konkret udviklingsredskab, men den ændrede ikke i sig selv september måneds nettofraflytning.
- 24 virksomheder blev registreret som tilflyttet i september 2026.
- 35 virksomheder blev registreret som fraflyttet i samme måned.
- Nettoresultatet var en registreret nedgang på 11 virksomheder.
- 71 virksomheder deltog i Dansk Industris lokale erhvervsvenlighedsmåling.
Klimaplanen kom i offentlig høring
I september sendte Favrskov Kommune forslag til Klimaplan 2027-2050 i offentlig høring. Borgere, foreninger og virksomheder blev inviteret til at komme med input. For erhvervslivet var høringen en mulighed for at påvirke en plan, der kunne få betydning for kommunens prioriteringer inden for energi, transport, arealanvendelse, indkøb og samarbejde med lokale virksomheder.
En kommunal klimaplan havde betydning for virksomheder på flere niveauer. Kommunens egne bygninger, indkøb og anlæg kunne skabe efterspørgsel efter energieffektive løsninger, rådgivning, håndværksydelser og teknologier med lavere udledning. Samtidig kunne planens mål påvirke forventningerne til virksomheder, der leverede til kommunen, eller som havde aktiviteter inden for byggeri, transport, landbrug, energi og service.
Høringen placerede virksomhederne som aktører i den lokale planlægning frem for alene som modtagere af kommunale krav. Lokale virksomheder kunne bidrage med viden om tekniske løsninger, gennemførelsesomkostninger, leverandørkæder og praktiske barrierer. Den dialog var relevant for at sikre, at målsætninger blev koblet til løsninger, der kunne gennemføres i virksomhedernes daglige drift.
Klimaplanen skulle ses sammen med kommunens positive vurdering af grønne og bæredygtige indkøb i DI-målingen. Sammenhængen var erhvervsmæssigt væsentlig, fordi kommunens klimapolitik både kunne være et styringsværktøj og et marked for lokale kompetencer. En offentlig høring gav samtidig virksomhederne mulighed for at gøre opmærksom på, hvor nye krav kunne kræve længere omstillingstid, investeringer eller bedre adgang til data.
Budgethøringen satte rammerne for de kommende år
September var også præget af høringen om Favrskov Kommunes budgetforslag for 2027-2030. Høringsfristen var sat til 15. september 2026. Budgetprocessen var vigtig for erhvervslivet, fordi kommunens økonomiske prioriteringer påvirkede den service, som virksomheder mødte i hverdagen, herunder sagsbehandling, beskæftigelse, planlægning, infrastruktur og indkøb.
Et flerårigt budget gav kommunen mulighed for at planlægge indsatser over en længere periode, men det gjorde også prioriteringerne betydningsfulde for virksomheder, der var afhængige af stabile rammer. Det gjaldt blandt andet leverandører til kommunen, virksomheder med behov for myndighedsbehandling og arbejdsgivere, der samarbejdede med beskæftigelsessystemet om rekruttering og opkvalificering.
Budgethøringen havde derfor en lokal erhvervspolitisk funktion ud over den formelle demokratiske proces. Virksomheder og erhvervsorganisationer kunne pege på forhold, der havde betydning for vækst og drift, eksempelvis adgang til arbejdskraft, erhvervsarealer, mobilitet og kommunale indkøb. Høringssvarene blev offentliggjort efter fristen på kommunens hjemmeside, så processen kunne følges af borgere og virksomheder.
Budgetsporet og klimaplanen overlappede på flere områder. Investeringer i bygninger, transport, indkøb og kommunal drift kunne både påvirke udledninger og skabe opgaver for lokale leverandører. For virksomhederne var det afgørende, at prioriteringerne blev omsat til klare udbud, realistiske tidsplaner og tilgængelig information, hvis de skulle kunne deltage på lige vilkår.
Erhvervsservice og kompetenceløft gav virksomhederne konkrete tilbud
Favrskov Erhverv fungerede som lokal erhvervsforening og som en del af den kommunale erhvervsservice. Tilbuddet rettede sig mod før-startere, iværksættere og etablerede virksomheder i Favrskov Kommune. I september var denne funktion relevant i en kommune, hvor DI-målingen både viste en stærk samlet placering og lavere vurderinger af beskæftigelse og internationale medarbejdere.
Kompetenceløftordningen gav lokale SMV’er og iværksættere mulighed for at søge op til 5.000 kroner i tilskud. Tilskuddet kunne bruges til privat rådgivning, kurser eller certificeringer inden for blandt andet økonomistyring, digital markedsføring, logistik, salg og ledelse. Ansøgninger blev åbnet fire gange om året, og en virksomhed kunne søge én gang årligt.
Ordningen havde en konkret betydning for virksomheder, der skulle styrke interne kompetencer uden at gennemføre større investeringer. Det kunne være relevant for virksomheder, der arbejdede med digital synlighed, bedre styring af vareflow eller udvikling af ledelseskompetencer. Tilskuddet var begrænset til 5.000 kroner, og ordningen var derfor et supplement til virksomhedens egne investeringer og ikke en fuld finansiering af et udviklingsforløb.
Set i forhold til september måneds erhvervspolitiske temaer knyttede kompetenceløftet sig især til kommunens mulighed for at understøtte de lokale virksomheders robusthed. En stærk erhvervsservice kunne ikke i sig selv løse udfordringer med rekruttering, internationale medarbejdere eller virksomhedsplaceringer, men den kunne give virksomhederne adgang til vejledning og mindre, målrettede udviklingsforløb. Det gjorde ordningen til et konkret redskab i den lokale erhvervspolitik.
