Business i Favrskov: Erhvervslivet stod mellem fremgang, fald og nye investeringer
Maj 2026 gav et blandet billede af erhvervslivet i Favrskov Kommune. Kommunen stod fortsat med en stærk placering i flere erhvervsmålinger, men også med en tydelig tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Samtidig blev der arbejdet videre med lokale rammer for virksomhederne, blandt andet gennem kommunens erhvervspolitik og en pulje til kompetenceløft for små og mellemstore virksomheder.
Kort overblik
Maj 2026 var præget af tre spor, som hver især havde betydning for virksomheder i Favrskov Kommune: den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, de kommunale rammer for vækst og de praktiske muligheder for kompetenceudvikling. Dansk Industris måling placerede kommunen som nummer 31 ud af 91 i 2025-udgaven, mens SMVDanmark samme år placerede Favrskov som nummer 17 blandt landets kommuner.[1][2]
Forskellen mellem de to målinger viste, at erhvervslivet i kommunen blev vurderet forskelligt alt efter hvilke parametre, der blev vægtet. DI pegede især på behov for forbedringer i den trafikale og bæredygtige infrastruktur samt digitale rammer, mens SMVDanmark fremhævede adgang til arbejdskraft og sagsbehandling.[1][2]
For virksomheder i kommunen betød det, at billedet ikke var entydigt negativt eller positivt. Maj 2026 blev snarere en måned, hvor Favrskov Kommunes position i erhvervslivet stod som et felt med både styrker og svagheder, og hvor de lokale rammer fortsat var afgørende for, om virksomheder kunne udvide, rekruttere og investere.
Erhvervsvenligheden blev vurderet forskelligt
Dansk Industris måling viste, at Favrskov Kommune i 2025 rykkede én plads tilbage til nummer 31 blandt 91 deltagende kommuner.[1] Det var ikke et dramatisk fald, men det var en tydelig markering af, at kommunen ikke længere hørte til helt i toppen af målingen. DI beskrev samtidig kommunen som en, der havde stabiliseret sig i det bløde midterfelt.[1]
For det lokale erhvervsliv var den vurdering vigtig, fordi DI-målingen ofte bruges som pejlemærke for, hvordan virksomheder oplever kommunen som samarbejdspartner. Når en kommune ryger ned i placering, handler det ikke kun om prestige, men også om signalværdien over for både eksisterende virksomheder og potentielle tilflyttere med erhvervsaktiviteter. I Favrskov Kommune pegede DI især på, at de trafikale forbindelser og de digitale rammer fortsat kunne forbedres.[1]
SMVDanmarks Erhvervsklimamåling 2025 tegnede et mere positivt billede og placerede Favrskov som nummer 17 blandt landets kommuner.[2] Den måling byggede på svar fra 2.244 små og mellemstore virksomheder, og Favrskov scorede særligt højt på adgang til arbejdskraft og sagsbehandling.[2] Det gav kommunen en anden profil end DI-målingen og understregede, at lokale styrker kunne slå igennem forskelligt afhængigt af virksomhedernes størrelse og behov.
| Måling | Placering | Hovedsignal |
|---|---|---|
| Dansk Industri 2025 | 31 ud af 91 | Tilbagegang og behov for bedre infrastruktur og digitale rammer |
| SMVDanmark 2025 | 17 blandt kommuner | Stærke vurderinger af arbejdskraft og sagsbehandling |
Kommunens erhvervspolitik satte retningen
Favrskov Kommunes erhvervsside beskrev erhvervspolitikken som byrådets udtryk for ambitionerne for den fremtidige erhvervsudvikling og de vigtigste fokusområder.[4] Det gjorde politikken til mere end en formel tekst. Den fungerede som ramme for, hvordan kommunen ville møde virksomheder om alt fra arealer og service til udvikling af lokalt erhvervsmiljø.[4]
For virksomheder i kommunen havde det konkret betydning, at retningen for erhvervsudviklingen ikke kun blev afgjort af nationale konjunkturer eller enkeltstående investeringer. Kommunens prioriteringer var en del af hverdagen, når virksomheder skulle udvide, etablere sig eller håndtere administrative processer. I maj 2026 var det netop den type kommunale rammesætning, som blev central i vurderingen af, hvor attraktiv Favrskov Kommune var som erhvervssted.
Den kommunale erhvervsindsats hang tæt sammen med de forhold, der blev fremhævet i målingerne. Når DI pegede på behov for bedre trafikale løsninger og digitale rammer, og SMVDanmark pegede på sagsbehandling og arbejdskraft, var det samtidig områder, hvor en aktiv erhvervspolitik kunne få praktisk betydning. For erhvervslivet betød det, at kommunens politiske prioriteringer i maj 2026 ikke var abstrakte, men direkte knyttet til drift og vækstmuligheder.
- Tydelige fokusområder i erhvervspolitikken
- Kommunal rolle i sagsbehandling og lokal planlægning
- Betydning for virksomheders mulighed for at udvide og rekruttere
Kompetenceløft blev et konkret værktøj for virksomheder
Favrskov Erhverv oplyste i maj 2026 om en pulje til kompetenceløft, hvor virksomheder og iværksættere kunne søge tilskud til udvikling af kompetencer og virksomhed.[5] Den type ordning har særlig betydning i en kommune, hvor adgang til kvalificeret arbejdskraft allerede blev fremhævet som en styrke i SMVDanmarks måling.[2]
For lokale virksomheder betød puljen, at udvikling ikke kun skulle finansieres internt. Den gav mulighed for at investere i kompetencer, som kunne styrke både ledelse, drift og omstilling i mindre virksomheder. I en periode, hvor mange virksomheder arbejdede med rekruttering, digitalisering og effektivisering, blev den slags støtte en konkret lokal mulighed og ikke blot en generel erhvervsfremme-ide.
Ordningen passede også ind i den bredere debat om erhvervsvenlighed i Favrskov Kommune. Hvis kommunens placering i DI-målingen delvist var udfordret af infrastruktur og digitale forhold, kunne målrettede kompetencetilbud ikke løse alt, men de kunne hjælpe virksomheder med at stå stærkere i hverdagen. For mindre virksomheder var det ofte afgørende, at kompetenceudvikling kunne ske uden at belaste driften unødigt.
I maj 2026 blev kompetenceløftet derfor et eksempel på, hvordan kommunen og erhvervsfremmesystemet arbejdede med mere håndgribelige redskaber. Det var ikke en stor enkeltstående investering, men en lokal indsats med direkte betydning for virksomhedernes udviklingsmuligheder.
Infrastruktur og planlægning stod fortsat centralt
Dansk Industris vurdering pegede på, at Favrskov Kommune især skulle forbedre den trafikale og bæredygtige infrastruktur samt sikre tidssvarende digitale rammer.[1] Den prioritering havde betydning for erhvervslivet, fordi transport, logistik og adgang til digitale løsninger påvirker alt fra levering og kundeservice til rekruttering og effektiv drift.
For en kommune med både mindre bysamfund og erhvervsområder er infrastruktur ikke et abstrakt spørgsmål. Den afgør, hvor let virksomheder kan få varer frem, få medarbejdere til arbejdspladsen og fastholde forbindelser til større markeder. Når DI fremhævede netop disse forhold, var det en påmindelse om, at lokal erhvervsudvikling i høj grad afhænger af de fysiske og tekniske rammer omkring virksomhederne.[1]
Det samme gjaldt den digitale del. Tidssvarende rammer er blevet en grundlæggende forudsætning for både administrative processer og kommerciel drift. I Favrskov Kommune fik det ekstra vægt, fordi målingerne viste, at kommunen på den ene side blev vurderet relativt stærkt på sagsbehandling og arbejdskraft, men på den anden side stadig havde områder, hvor rammerne kunne løftes yderligere.[1][2]
Maj 2026 viste dermed, at erhvervsudvikling i Favrskov Kommune ikke kun handlede om at tiltrække nye virksomheder. Den handlede også om at gøre de eksisterende rammer mere effektive, så kommunen kunne understøtte både vækst, pendling og daglig drift i et mere konkurrencepræget erhvervsmiljø.
Den lokale dagsorden blev formet af flere samtidige spor
På tværs af maj 2026 var det tydeligt, at erhvervslivet i Favrskov Kommune blev påvirket af flere samtidige spor. Kommunens placering i erhvervsmålinger, de politiske rammer for erhvervsudvikling og de konkrete støtteordninger til virksomheder trak i samme retning, men med forskellige styrker og svagheder. Det gav et billede af en kommune, hvor der var et fundament, men også klare forbedringspunkter.
For virksomhederne var den vigtigste pointe, at kommunen fortsat blev vurderet som et sted med relevante erhvervsmæssige styrker, men ikke uden udfordringer. SMVDanmarks måling pegede på gode vilkår for små og mellemstore virksomheder, mens DI’s vurdering viste, at infrastrukturen og de digitale rammer fortsat havde plads til forbedring.[1][2] Den forskel er vigtig, fordi virksomheder ofte møder kommunen gennem både den daglige sagsbehandling og de mere langsigtede rammevilkår.
Det var også en måned, hvor lokale erhvervsaktører kunne aflæse en tydelig prioritering: kompetenceudvikling, planlægning og bedre rammer for drift stod højt på dagsordenen. I praksis betød det, at maj 2026 ikke leverede et enkelt dominerende erhvervsnyhedsbillede, men et samlet indtryk af en kommune, der arbejdede videre med at fastholde sin erhvervsmæssige styrke og rette op på de områder, hvor placeringerne viste tilbagegang.
